ForsideIT og MedierUndgå afluring af kreditkortoplysninger på nettet
"Military Helicopter Protecting Computer Data" Victor Habbick, FreeDigitalPhotos.net

Når man handler på nettet og benytter sit kreditkort, kan it-kriminelle sommetider læse hvad man taster ind og på den måde benytte oplysningerne til at hæve penge på ens konto. Det kan ske, når ens computer er blevet hacket, som det er sket for 72.048 personer indenfor det sidste halve år.

"Military Helicopter Protecting Computer Data" Victor Habbick, FreeDigitalPhotos.net

“Military Helicopter Protecting Computer Data” Victor Habbick, FreeDigitalPhotos.net

Det gælder om at undgå at få en sådan en  computervirus ind på sin pc-er, som går i aktion, når man benytter fx netbank eller handler på nettet. Den kan desværre komme bare ved at man besøger en almindelig hjemmeside eller hvis man åbner en mail eller vedhæftet fil, som er inficeret med virus. Man skal derfor aldrig åbne mails, som kan være sendt for at inficere ens computer. Et godt spamfilter kan frasortere mange af sådanne mails. Man skal dog stadig også selv være opmærksom og undgå at være for godtroende.

Skulle skaden ske, kan et godt antivirusprogram installeret på computeren ofte opdage og slette eventuelle virus. Nogle antivirusprogrammer kan downloades gratis, fx Avast.

Det er også vigtigt for sikkerheden, at alle programmer, som er installerede på computeren, altid holdes opdaterede til nyeste version. Der findes særlige programmer, som kan sørge for dette. Funktionen kan også være indbygget i et antivirusprogram. Årsagen til at det er vigtigt er, at hackere ofte benytter ældre versioner af programmerne som indgang til ens computer. Men har man den nyeste version, har hackerne ofte  endnu ikke nået at fremstille malware hertil.

Sørger man for hele tiden at opdatere, når man får meddelelse om, at der findes en nyere version, kan man være et hestehoved foran hackerne. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at meddelelser om at man skal give tilladelse til opdatering af et program er virus og lukker i stedet pc-en ned for at undgå at klikke på denne slemme ting. Men resultatet bliver, at pc-en så for alvor kan blive meget inficeret, hvorved den til sidst kan blive ubrugelig og data kan gå tabt.

"Criminal In Online Business" bplanet, FreeDigitalPhotos.net

“Criminal In Online Business” bplanet, FreeDigitalPhotos.net

En god ide er at have en brugerkonto på sin pc, som kun benyttes til nem id, skat, netbank og evt. nethandel. Browseren, fx Internet Explorer eller Crome, skal være indstillet til at brugeren skal godkende Java-kørsel. Programmet Java er det, som bankerne benytter, selv om det desværre ikke er særlig sikkert at bruge og er nemt for hackerne at udnytte.

På en anden brugerkonto kan man så surfe mere frit på nettet. Her skal man så aldrig håndtere penge eller følsomme personlige oplysninger.

Man kan også bare benytte forskellig browser til de forskellige formål, hvis man kan huske at holde rede på om det nu er Internet Explorer eller en anden browser, som er til det ene eller anet formål.

Med hensyn til sikkerhed ved brug af netbank kan man også få IT-vejledning i sin bank eller pengeinstitut.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!