ForsideKultur og TraditionMedierUsympatisk reklame fra Arbejdernes Landsbank
Bank by Salvatore Vuono/FreeDigitalPhotos.net

Bank by Salvatore Vuono/FreeDigitalPhotos.net

Budskab til ung kvinde i tv-reklame: Du skal hjemmefra nu!

Siden i søndags den 21.4.2013  har der været vist et reklamespot i TV2 fra Arbejdernes Landsbank, som virker underligt. Man følger en ung teenagepiges genvordigheder ved at bo hjemme i forældrenes to etagers rækkehus med en “irriterende” lillebror og ender op med de formanende ord: DU SKAL HJEMMEFRA NU. Herefter følger en opfordring om at tage et andelsboliglån i Arbejdernes Landsbank.

Men er dette ansvarlig markedsføring overfor børn og unge? Efter min mening er det et dårligt råd at give til en så ung pige at hun skal gældsætte sig og investere i noget så usikkert og tvivlsomt som en andelsbolig. Der er andre og økonomisk mindre risikable muligheder for at flytte hjemmefra, fx ved at søge et kollegieværelse eller leje et værelse eller en lejlighed alene eller sammen med kæresten.

Unges indkomst er ofte lav. At opfordre dem til at optage lån for at få en levestandard, de ikke har råd til, er en dårlig ide. Det kan skade dem på længere sigt, så de bliver så gældsatte, at de ikke får råd til at stifte familie.

Danskernes private gældssætning er i forvejen høj. Så burde man ikke indoktrinere ungdommen til at betræde den samme dårlige vej.

Det er også forkert at fremstille det som om det alene var den unge piges ansvar at løse boligproblemet, hvis det er svært at holde ud at bo hjemme. Forældrene har også et ansvar for at hjælpe de unge på vej ligesom de har et ansvar for, at den unge har det godt i hjemmet.

I reklamen mobbes pigen af sin lillebror, fordi hun kysser med sin kæreste. Faderen deltager i mobberiet, som breder sig til at moderens veninde, postbuddet og havemanden også deltager. Det er en ond og ret fortænkt situation. For mon ikke de fleste tager det ret naturligt, at nogen kysser eller har en kæreste? Og ville forældre ikke – sædvanligvis – stoppe det barn, som mobber frem for selv at gøre det?

Men nu, hvor den slags mobning er blevet vist på tv, kan det være, at det også vil vise sig i virkeligheden. Det er set før, at reklamer giver inspiration til mobning.

Således er reklamen på flere planer ret uhensigtsmæssig i forhold til det unge publikum, den er tiltænkt.

Du kan se et reklameklippet her.

Nedenfor kan du læse en beskrivelse af reklamen.

Reklame på Go´morgen Danmark TV2 ma. 22.4.2013 8:53

Reklame for at man skal optage andelsboliglån i Arbejdernes Landsbank rettet imod unge hjemmeboende teenagepiger

1. scene:

Først ser man en ung pæn teenagepige liggende halvt oprejst på ryggen støttende sig til albuerne på en seng, hvor hun kysses af en jævnaldrende pæn ung mand, som ligger bag hende, ligeledes halvt oprejst.

Hun har en langærmet strikket kjole på og mønsterstrikkede vinterstrømpebukser  og han er pæn og kortklippet i en langærmet T-shirt og formentlig lange bukser.

Man hører dem kysse. Der zoomes ind på en øm og kærlig scene imellem de to. I baggrunden høres rytmisk velklingende musik. Parret filmes fra en position halvejs gemt bag en åben reol (rumdeler). Det er lidt sløret – filmet igennem det slumretæppe, som det så viser sig at pigens lillebror har gemt sig under – nede i en vasketøjskurv!

Op springer så den lille dreng og råber udfordrende “Ha!” og laver kysselyde med munden for at drille de to unge.

Der zoomes ind på den unge pige, hvis ansigt viser tristhed og ærgrelse.

Her er det man undres første gang: hvorfor skal drengens lille stunt fremstilles så teatralsk? Hvorfor ser vi ikke parrets indbyrdes reaktion? De kunne jo grine overbærende sammen over den lille dreng, som har meget at lære endnu. De kunne også nemt jagte ham igennem huset og sætte ham på plads.

Der kunne sættes lås på døren, så pigen kunne få noget privatliv. Men hun deler måske værelse med lillebroderen jf. rumdeleren? Så er det naturligvis sværere. Men drengen behøver ikke være der hele tiden. Man kan arrangere sig og lave nogle aftaler, skulle man mene.

2. scene

I den næste scene ses lillebroderen ved siden af pigens far ved middagsbordet i køkkenet. Begge håner parret ved at lave trutmund og kysselyd. Pigens mor sidder for bordenden og kigger ned, mens hun spiser. Faderen læner sig frem over bordet mod datteren, som sidder overfor ham og laver trutmundgrimasser og lyde ligesom sønnen har gjort.

Datteren vender opgivende ansigtet mod sin ven, som sidder ved siden af hende og ser passivt, men solidarisk på hende. Der zoomes ind på deres hænder. De holder hinanden i hånden under bordet og han kærtegner hende trøstende.

Man undres over det skildrede familiemønster, hvor sønnen kan få sin far til at mobbe sin storesøster for at kysse med sin kæreste uden at hverken mor, datter eller kæresten tager til genmæle.

Faderens adfærd er mærkelig, idet forældre sædvanligvis stopper konflikter imellem søskende frem for at tage del i dem.

3.scene

Så følger en scene, hvor den unge pige går ud og lukker op for postbuddet. Han overrækker hende en pakke – musikken stopper – og han laver en kyssegrimasse, hvorefter han griner.

Hun betragter ham misfornøjet. Baggrundsmusikken spiller og hun går ind i samtalekøkkenet, hvor hun ser sin mor stå foran en tændt bærbar computer i samtale over Skype formentlig, hvor en ældre kvinde ses lave samme kyssegrimasse som postbuddet. Man ser moderen bagfra og aner et smil over damens parodi over datteren.

Nu undres man endnu mere over den virkelighed, som skildres. Ville et postbud eller en ældre dame opføre sig sådan i virkeligheden? Og hvorfor skulle forældre opføre sig sådan som de gør? De fleste ville da holde med deres barn.

4. scene

Næste scene: Den unge pige stiller sig foran vinduet i stuen og kigger ud i haven. Hun får øjenkontakt med familiens mørklødede havemand, som også laver kyssegrimasser og griner.

Musikken stopper og pigen ser ud til at tænke at nok, er nok. Nu er hun vred og vil have en ende på disse urimeligheder og ydmygelser.

Så lader det til, at hun har fået en lys idé. Hun smiler og frem på skærmen toner følgende tekst:

Et ansvarligt råd:

Du skal hjemmefra nu

Musikken spiller intensivt nu. Billedet af pigen forsvinder. Tilbage står teksten med hvide bogstaver på sort baggrund. Den er ikke længere møntet på pigen, men personligt på den unge kvindelige seer hjemme i stuen.

En forstående og indfølende kvindestemme siger nu i et jovialt tonefald:

Kom forbi til en snak om andelsboliglån. Det er sjovere at kysse i fred.”

Imens toner denne tekst frem: “En ansvarlig bank:”

Efterfulgt af denne: Arbejdernes Landsbank

______________________________________________

Så er reklamen slut og budskabet leveret!

Men hvilket budskab – og med hvilke midler?

Tankevækkende i øvrigt, at netop Arbejdernes Landsbank mener, at det er pigens eget ansvar at hjælpe sig selv, da hun bliver chikaneret og ikke kan være i fred med sin kæreste. Har kæresten, forældrene og familien ikke et ansvar for at hjælpe HENDE? Det synes jeg hellere skulle være moralen.

Jeg synes det er utroligt patroniserende at sige til en kvinde, som er offer for dårlig behandling eller psykisk (eller fysisk) vold, at hun bare skal se at flytte. Hun har da ret til at bo i sit eget hjem uanset om det er hos forældre, kæreste eller mand. Den eller de, som ikke behandler hende godt, skal ændre adfærd. DET er løsningen.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!