ForsideKvinder og MændDiskriminationSå snart han har fået skovlen under hende…

 “I starten af parforholdet er manden sød og forstående og overøser kvinden med ros. Men så snart han har fået skovlen under hende, forvandler han sig til en kontrolfreak. Han er sur og styrer og bestemmer alt…”

Det er tabu at skrive sådan om mænd – hvorfor ovennævnte tekst da også bare er en omkrivning af præsentationteksten til DR2’s serie i seks afsnit med overskriften “Hjælp, min kone er skidesur“. Jeg har udskiftet ordet “hun” med “han” og “kvinden” med “manden“.

Det er såmænd ikke nyt, at DR2 pleaser og forherliger mænd og degraderer og diskriminerer kvinder. De har også en temaaften alene om mandens “bedste ven”, mens kvindens tilsvarende erotiske udrustning aldrig har nydt samme opmærksomhed, for kvindens lyst er jo som alt andet underordnet mandens.

Også andre medier diskriminerer. I MetroXpress hed det således forleden: “Mand: Gift dig med en klog yngre kvinde”!

Mandens synsvinkel er ofte fremherskende, kvindens underordnet.

Hvordan kan det være, at det er så accepteret at diskriminere kvinder på denne måde i medierne? Hvor er den kønsmæssige balance? Ligestilling er der ikke tale om. Heller ikke angående ligeløn, hvor Danmark er nede på en 43. plads. Med den mandehørm, som kendetegner vor kultur, er dette desværre kun logisk!

Der er både kvinder og mænd, som i løbet af et parforhold viser mindre pæne sider, end de gjorde i begyndelsen, men der er også mange, som udvikler smukke egenskaber i løbet af et samliv. Parforhold og familieliv er et fælles projekt, hvor man mister noget af sin individualitet og må gå meget på kompromis og tage mange hensyn, men dog får så meget igen.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!