ForsideFamiliepolitikMænd arbejder mest ude
"Builder Posing With Headphone" by imagerymajestic/FreeDigitalPhotos.net
"Builder Posing With Headphone" by imagerymajestic/FreeDigitalPhotos.net

“Builder Posing With Headphone” by imagerymajestic/FreeDigitalPhotos.net

Søndagsavisen bragte for et par uger siden (8.-10.februar 2013) resultaterne af en ret epokegørende undersøgelse, som viste, til nogles overraskelse, at mænd stadig arbejder en  del mere på arbejdsmarkedet end kvinder – i 2009 3:49 timer per dag i gennemsnit fordelt på alle årets dage mod kvindernes 2:28. I 1964 var mændenes tal 5:54 og kvindernes 1:46 timer. Det drejer sig om aldersgruppen 18-74-årige.

Det viser sig, at billedet af den dobbeltarbejdende kvinde er noget opreklameret. Faktisk arbejder mange danske kvinder på deltid. Og en del går hjemme og bliver forsørgede af deres mænd – uanset alle forsøg på at udrydde dette fænomen.

Stor ståhej for ingenting, kunne man fristes til at sige til statsfeministernes ihærdige bestræbelser på at gøre kønnene ens. Det lykkedes ikke for jer – ha, ha!

Man prøver og prøver at læsse kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Man indoktrinerer pigerne fra barnsben om at de skal tage en uddannelse og være selvforsørgende, så de endelig ikke bliver afhængige af en mand.

Alligevel falder mange kvinder i med begge ben, når kærligheden melder sin ankomst. Så bliver der skabt små eller store familier med nogle små væsener, som får kvinderne til at glemme alt det, de har fået indprentet. Og så står ligestillingsdanmark med skægget i postkassen…

Men ærlig talt: er det ikke bare et kolossalt spild af uddannelseskroner og aktiveringskroner, når udbyttet af hele dette ligestillingsprojekt alligevel er så lille?

Er det ikke sådan, at en krone givet ud på en drengs uddannelse lønner sig langt bedre end en krone på en piges – gennemsnitligt betragtet? Eller det er måske for kontroversielt at sige sådan?

Økonomen Nina Smith har fået øje på problemstillingen. Faktisk har hun selv forsket i tallene. Således kunne man læse følgende i Berlingske:

“Nina Smith vurderer, at hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil samfundet undgå, at en stor del af det, vi har investeret i uddannelse, ikke bliver udnyttet.

Hun mener ifølge Information, at det vil give »en betydeligt mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed større skatteprovenu.«

Hendes analyse viser, at en kvinde igennem et liv koster staten 1,6 millioner kroner, mens en mand bidrager med et overskud til staten på 0,6 millioner kroner. Det skyldes, at det overvejende er kvinderne, der tager barselsorlov, hvormed staten ikke får det fulde udbytte af det beløb, der investeres i kvinders uddannelse”

Men er du enig med Nina Smith? Findes der en trylleformular, som kan ændre mønsteret? Det tror jeg personligt ikke på. Man kan ikke – uanset om man udlover nok så mange måneders barsel med offentlig forsørgelse til mændene – få kvinderne til at blive som mænd ligesom man næppe heller kan få mændene til at blive som kvinder.

Det man risikerer, er en yderligere feminisering af mændene, som vil medføre store værditab for samfundet såvel som for familierne. For selv om manden stadig arbejder mere end kvinden, er hans arbejdstid faldet drastisk – fra gennemsnitligt 5:54 timer i 1964 til 3:49 i 2009. Det betyder, at hver mand i alderen 18-74 år skulle arbejde 50 pct. mere, hvis han skulle op på samme niveau som sin far eller bedstefar.

Hvad vil der mon ske med kvindernes arbejdstid, hvis mændenes forsætter den faldende tendens? Jeg tror personligt, at en sådan udvikling vil få kvinderne til også at arbejde mindre.  Sådan er udviklingen allerede i dag. Fra 1964 til 1987 steg kvindernes gennemsnitlige arbejdstid fra 1:46 til 2:47 timer per dag, men herefter begyndte også kvindernes timetal at falde ligesom mændenes, så det i 2009 var på 2:28 timer per dag.

Mange års fokus på ligestilling synes at have affødt en ny form for kønsbevidsthed. Det betyder, at  mænd modsætter sig at blive feminiserede ligesom kvinder holder fast i kvindelige værdier.  Manden såvel som kvinden vil ofte i parforholdet prøve at fastholde sin egen kønsrolle. Hvis disse roller skrider, skrider parforholdet også ofte.

Folk er trætte af, at skulle gøre ligestillingsideologerne tilpas. Mænd gennemskuede allerede i 80-erne, at den bløde mand ville kvinderne alligevel ikke have når det kom til stykket. Og unge piger har for længst indset, at femininitet giver fordele, som de ikke vil gå glip af.

Skilsmissetallene viser, at samfundsudviklingen næppe har befordret kønnenes og familiernes samhørighed. Kvinderne tager et større slæb i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men har fået sværere ved at få kærlighedslivet og familielivet til at lykkes. Det har mændene også fået sværere ved. Resultatet er, at ca. 1 mio. bor alene samt at mange børn vokser op under betingelser, som ikke er optimale og ikke tillader dem fuldt ud at være børn.

Tryk avler modtryk. Man har i mange år prøvet at gøre manden til et blødt indfølende faderdyr. Det har tvunget kvinderne til at gå endnu mere op i mor-rollen. Det forklarer nok lidt af fænomenet “speltmødre”.

Det bedste ville være, hvis staten opgav sin formynderiske indstilling til borgerne og lod folk bestemmemere  selv. Det ville gøre både samfundet og den enkelte rigere og lykkeligere. Projekt ligestilling har kørt længe nok. Det nytter ikke at spænde ben for mændene i forhold til arbejdsmarkedet og for kvinderne i forhold til familie og moderskab. Man skal lade folk lægge deres indsats, hvor de føler mest engagement. Det giver det bedste resultat for alle parter.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!