ForsideKvinder og MændDiskriminationKvindemishandlere får medlidenhed i medierne
Er det kun jeg der synes, at medierne alt for ofte ser kvindemord og kvindemishandling fra gerneingsmandens synsvinkel og ikke fra offerets? Jeg synes altid medierne sætter sig i mandens sted og beskriver sådanne mænd som svigtede, rasende og ulykkelige på grund af handlinger, som kvinden får skylden for, typisk at hun påstås at ville forlade ham. Men hvordan kan medierne være så sikre på en gerningsmands egentlige følelser og motiver, når den, som forbrydelsen er begået imod, er død og ikke kan give sin version af sagen? Og KAN grusomhed overhovedet retfærdiggøres på nogen måde?
Det seneste eksempel handler om en mand i Skotland, som har overhældt sin veninde med benzin, sat ild til hende og ladet hende brænde ihjel i et rum, hvor han havde låst hende inde. Denne handling mener Ritzaus Bureau skyldes ”raseri over at kæresten truede med at gå” og de giver medlidende den unge mand disse ord med på vejen: ”Truslen om at blive forladt blev for meget for en 18-årig mand fra Skotland…”

Efter min opfattelse er det ikke i orden at medierne på denne måde er med til at give voldsmænd og mordere et klap på skulderen, som de ikke fortjener. Jeg mener at man derved bærer et medansvar for den vold, som udøves imod kvinder verbalt og fysisk. Derfor opfordrer jeg medierne til at være bevidste om deres ansvar og vise en større afstandtagen til vold imod andre mennesker af enhver art.

Det er desværre ikke første gang, at jeg har fundet anledning til at kritiserere Ritzaus Bureau. Jeg har ofte oplevet, at telegrammerne fra Ritzau er særligt rå. Derimod er det kriminalstof, som skrives af avisernes egne redaktioner, ofte af større lødighed og har ofte også hjertet med, hvilket ofte ikke gælder for Ritzau.

 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!