ForsideFamiliepolitikBarselKan man stole på Gallup?

I slutningen af 2007 viste en undersøgelse foretaget af SFI, at der ikke var flertal for venstrefløjens ønske om øremærket barsel, som blev nedstemt i folketinget i dag, fordi Pia Christmas Møller – modsat hvad venstrefløjen troede – ikke ville lege med.

Ja, det var til 1. behandling og fik ikke flertal.

Så de havde altså gjort regning uden vært. Hurra for det, siger vi forældre, der gerne vil bestemme selv vedrørende, hvordan vi vil fordele barselsugerne. Og hurra for Pia Christmas!

Men nu har Gallup så for Berlingske lavet en undersøgelse, som pludselig viser et flertal for den øremærkede barsel – omtalt i BT og Berlingske i dag den 25. januar.

Hokus pokus. Nu skulle holdningen pludselig være en hel anden til venstrefløjens upopulære forslag, som de havde kraftigt nedtonet i valgkampen.

Hvorfor – fordi det jo ikke lyder godt at ville beskære de familiers barsel, som ikke udnytter den øremærkede del til faderen. Det er jo en velfærdsforringelse og ikke noget at tale højt om, når man går til valg på det modsatte.

Så Helle Thorning Schmidt, Villy Søvndal og de andre partiledere undlod omhyggeliogt at komme ind på dette emne dengang, der  skulle høstes stemmer.

Nå, men det viser sig så, at Gallup behændigt har undladt at fortælle de interviewede, at den ekstra barsel til faderen ville betyde mindre til moderen og falde helt væk, hvis faderen ikke tog den – og altså gå ud over barnet.

www.180grader.dk kan man læse Cepos’s kritik af Gallups ledende måde at stille spørgsmål på. Denne kritik afviser Gallup imidlertid helt og aldeles.

Herefter tænker man ved sig selv – hvad så næste gang, der kommer en undersøgelse fra Gallup? Kan man overhovedet stole på deres undersøgelser?

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!