ForsideKvinder og MændFeminismeI anledning af kvindernes dag – 8. marts 2010

Denne 8. marts i 2010 er noget ganske særligt. Det er nemlig 100-års fødselsdagen for kvindernes internationale kampdag. Derfor et stort, varmt og hjerteligt tillykke til fødselaren!

I Rusland får kvinderne blomster på denne dag. En smuk skik, synes jeg!

Her i Danmark markeres dagen traditionelt med festmøder og demonstrationer. Der gøres status over kvindernes situation. Hvad har vi nået og hvad byder fremtiden på?

Før var det mest mændene, som fyldte i det offentlige rum. Den gang var der mange strikse regler for hvad en kvinde kunne tillade sig, hvordan hun kunne klæde sig og opføre sig. I dag kan kvinder meget af det, som mænd hele tiden har kunnet og samlet set har begge køn meget mere frihed og flere valgmuligheder end tidligere.

Mange tilskriver udviklingen ”feministerne”.  Men i virkeligheden har meget været en fælles bestræbelse hos begge køn og til begge køns fordel og til dels ulempe. For det er klart, at noget også mistes undervejs og går tabt.

Det vi mest har mistet er nok trygheden i barndommen, i ægteskabet og i familien. Tidligere var ægteskabet en sikker havn for en kvinde og de børn, hun blev mor til. En mand følte sig forpligtet til at gifte sig med den kvinde, som ventede hans barn. 

I dag ser vi vellønnede tv-studieværter, som kun er ”kærester” med moderen til deres barn. Vi ser kvinder være tvunget til at ”leve på polsk” i årevis – som mand og kone – men hvor manden ikke vil sikre hende økonomisk ved at gifte sig med hende.

Der er stadig mange kvinder, som er økonomisk i lommen på deres mænd. Fx som nævnt kvinder, som ikke har sikret sig ordentligt inden de giver manden den største gave – faderskabet til et barn. Når manden har kvinden i nettet, hvorfor skulle han så give hende anden sikkerhed end den hun har, ved at hun bliver hos ham? Så egoistisk er der desværre nogle mænd, som tænker. Nok kun et mindretal, for ægteskabet er stadig meget populært blandt danskerne.

Således er der 67 procent af alle danskere, som er eller har været gift, mens 33 procent aldrig har været gift. 9,5 procent af danskerne er fraskilte og 7,6 procent er enker eller enkemænd.

Man siger så til kvinderne, at de ikke skal gøre sig afhængige af mandens forsørgelse, men kun stole på sig selv.  Hvor kvinder tidligere ophørte med at arbejde, når de blev gift, fortsætter mange i dag med at leve, som om de stadig var singler. Det giver selvsagt problemer i parforholdet, når man ikke indretter sig på fællesskabet, men hver især tror at man kan leve som før, også når man får børn.

Det er som om kvinder i dag skal have både livrem og seler for at sikre sig økonomisk tryghed:

Dels skal kvinder være selverhvervende.

Dels skal kvinder være gift/have en partner.

Dels skal kvinder spare op til egen pension og forsikre sig.

Dels har vi også velfærdsstatens sikringsordninger.

Økonomisk tryghed sættes således meget højt, men det sker på bekostning af den familiemæssige tryghed.

Dette er generelt for samfundet. Økonomi er et altoverskyggende hensyn, hvorfor familiens fællesskab nedprioriteres. Folk går efter at få masser af penge, fordi pengene giver dem den tryghed, som medlemskabet af en familie tidligere gav.

Opløsningen af normerne omkring familien har gavnet de stærke og egoistiske, som har kunnet søge den størst mulige lykke til sig selv, men uden hensyntagen til om børnene fik et trygt hjem at vokse op i.

73 procent af alle børn vokser dog glædeligvis op med både deres mor og far.  Langt de fleste børn vokser op hos deres mor. Det synes ligestillingsfundamentalister nok ikke er godt, men det synes jeg er godt. For ethvert barn har brug for at vokse op med sin mor undtagen når moderen ikke kan løfte denne opgave. I så fald er det godt, hvis far kan. Og far hører også med i et barns liv på lige fod med mor. Men han bør ikke misunde moderens førsteplads i forhold til barnet, som er naturens orden.

Hvert femte barn i Danmark eller 263.000 bor kun med den ene af sine forældre, men har samvær med den anden forælder. I alt er der godt 1.200.000 børn i Danmark.

Tidligere betød skilsmisse, at barnet kun boede hos den ene af forældrene, som regel moderen, mens faderen havde ret til at se barnet. Det gjorde faderen dog som regel ikke i praksis. I dag er samværsordninger meget udbredte, hvilket betyder, at mange børn får et nært forhold til deres far selv om forældrene ikke bor sammen.

Der er dog også ulemper ved, at parterne på grund af børnene ikke længere kan gå helt hver til sit. For mange er det ubærligt, hvilket betyder lidelse og sårede følelser i mange år. Nogle kvinder forbliver under mandens kontrol og opnår derfor ingen frihed ved at blive skilt. Nogle kvinder og børn bliver endda dræbt af manden, fordi han vil hævne sig på kvinden. Det er et problem, som ikke fandtes tidligere. Hustruvold fandtes, men mænd slog næsten aldrig deres børn, koner eller ekskoner ihjel.

Børn kan også lide under at skulle dele deres tid imellem mor og far. Det gør deres barndom mindre stabil og tryg. Selv når forældrene enes godt, kan barnet komme i klemme.

Generelt er det et meget voksenpræget samfund, vi lever i. Voksnes selvudfoldelse fylder meget og sådan er det, til vi dør. Børn og unge fylder tilsvarende mindre.

Samlet har børn mindre voksenkontakt nu og mindre tid i hjemmet sammen med deres forældre. Som små handler forældreskab meget om at putte i flyverdragter og hente og bringe og når børnene endelig stopper institutionslivet tager underholdningen via en skærm over således at familiemedlemmerne efterhånden tilbringer mere af den tid, de har sammen, foran hver sin skærm.

Det gør mange drenge til tabere, idet pc-spil og anden Internetunderholdning går ud over skolegangen. Pigerne bliver tabere på en anden måde, idet Internet og tv-porno gør dem mere rå, hvilket passer dårligt sammen med deres naturlige sårbarhed. Præstationspresset fra skolen og de forvirrende kvindeidealer fra medierne får mange piger til at føle sig utilstrækkelige, hvilket betyder, at mange piger overhovedet ikke trives i ungdommen, som skulle være den bedste tid.

17,7 procent af de 16-24-årige kvinder trives dårligt. Til sammenligning gælder dette 12,5 procent af alle kvinder og 7,6 procent af alle mænd.

Hvis kvindekampen skal pege fremad, må den gøre noget for de yngste kvinder. Antallet af seksuelle overgreb stiger i blandt de 12-25-årige, mens tallet falder i alle andre aldersgrupper. Danskernes trivsel stiger generelt, men falder hos de unge piger. Mange af dem lider af depressioner og der er mange selvmordsforsøg. Det ses også hos drenge.

Derfor må der fokus på, hvilke problemer piger og drenge i denne aldersgruppe oplever. Der må også fokus på folkeskolen, hvor drengene får et ringere fagligt udbytte end pigerne og hvor pigerne til gengæld ofte trives dårligt, selv om de er gode til at klare de faglige krav.

 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!