ForsidePublicerede teksterGavner fædreorlov parforholdet?
outline-32972_640

Følgende blev bragt i F-Frekvensen i marts 2014:

Gavner fædreorlov parforholdet?

Et af tidens aktuelle kønspolitiske emner er, hvad der sker med vores parforhold og ægteskaber og ikke mindst vores sexliv, når mand og kvinde lever i et moderne parforhold, hvor kvinden er på arbejdsmarkedet på lige fod med manden, og man prøver at deles ligeligt om opgaverne i familien. Dette har i mange år været idealet – ikke mindst her i Skandinavien. Men en udviskning af de traditionelle kønsroller er en generel tendens i mange lande både af ideologiske grunde og fordi samfundsudviklingen stadig presser kvinder ud på arbejdsmarkedet som forudsætning for, at familien kan leve tidssvarende og give børnene nogle rammer, som svarer til, hvad andre børn har.

Den livsform, som kommer ud af dette, lader til at have nogle indbyggede problemer. Det har der været en del debat om i den seneste måned, efter at den amerikanske forfatter og psykoterapeut Lori Gottlieb skrev ”Does equality kill sex?”, som blev bragt i The Guardian 14.2.2014 efter først at have været trykt i The New York Times Magazine. Artiklen er meget lang, men læseværdig, og de tilhørende kommentarer er også rigtig interessante.

Lori Gottliebs pointe er, at for megen ensliggørelse kønnene imellem, og afskaffelse af de traditionelle kønsroller, måske skader relationen mand – kvinde, dræber gnisten og sænker det seksuelle begær.

Det bygger hun blandt andet på en undersøgelse offentliggjort i American Sociological Review i 2012, som viser, at kvinderne var mere seksuelt tilfredse og dyrkede sex 17,5 pct. oftere, når arbejdsdelingen i hjemmet var traditionel, dvs. kvinden stod for eksempelvis børn og madlavning, og manden påtog sig opgaver som at gå ud med skraldet, slå græs og vaske bil. Når manden var den, som lagde vasketøjet sammen, lavede mad og andre traditionelt kvindelige gøremål, var der mindre sex og erotisk tiltrækning.

Mindre sex? En lidt høj pris at betale for at bytte arbejdsopgaver med en mand, vil mange sikkert mene. Først ryger sexlivet og senere måske også ægteskabet, hvis man skal tro en norsk rapport fra 2012:

BT kunne i hvert fald 28.11.2012 fortælle om en undersøgelse fra NOVA (Norsk institut for forskning om opvækst, velfærd og aldring), som viste 50 pct. større risiko for skilsmisse i familier, hvor mand og kvinde laver lige meget i hjemmet, end i de familier hvor kvinden laver mest.

Det ser således ud til, at man bevæger sig ud i hajfyldt farvand, hvis man som kvinde prøver at bryde de traditionelle kønsrollemønstre. Den tryghed man skaber sig i arbejdslivet er svær også at have i sit parforhold. Ligedelingen af opgaverne, som vel burde være en selvfølge, har den omkostning, at skilsmisseprocenten åbenbart stiger. Samtidig betyder det, at forholdet bliver mindre erotisk. Jo mere kvinden tjener i forhold til manden, desto større er den statistiske risiko for at parret går fra hinanden, fremgår det også af en af undersøgelserne, Lori Gottlieb refererer til.

Det er naturligvis statistik – ikke en absolut lovmæssighed. Men for den enkelte er det godt at tænke over, hvad man vil prioritere.

Vil man dele opgaverne med manden, er der den risiko, at man slet ikke vil have det godt med at se ham i de roller, dette medfører. Måske glædes man udvendigt, hver gang han tager sin tørn med bleskift og madlavning. Men det kan også give et lille stik i hjertet, fordi man jo derved mistede lidt nærhed til sit barn og lidt stolthed ved at mestre gryderne i køkkenet. Med tiden kan den slags godt gnave. Man kan få meget selvværd og selvfølelse af at være god til sit job. Spørgsmålet er, om det er nok til at opveje den portion anerkendelse, som man mister i sit privatliv.

Fx hørte jeg for nylig et børnehavebarn sige til en tv-journalist, at hans mor ikke var god til at lave mad. Det kunne hun så sidde hjemme om aftenen og se i nyhederne på landsdækkende fjernsyn. Det ville have såret mig, hvis et af mine børn havde sagt sådan. Men en moderne mor skal åbenbart have teflon på sjælen og kunne tåle den slags. Det tror jeg så bare ikke, kvinder har. Jeg tror, den slags sårer, uanset at mange lader som om, det ikke gør.

Man har en stolthed som kvinde. En identitet. Det er en del af én selv. Skal man ofre det på ligestillingens alter?

Hvorfor er der mon så mange kvinder, som bager kager og gerne også lægger billeder af frembringelserne ud på de sociale medier? Er det for at få et hurtigt fix af anerkendelse?

Nogle vil måske sige: Få jer noget ordentlig sex. Så behøver I ikke al den ros fra jeres veninder og Facebook-venner!

Men lige netop sex er der jo for lidt af, når begge går på arbejde og deles ligeligt om pligterne derhjemme – i hvert fald hvis man skal tro statistikken.

Hvad gør man så? – Lader kvinden dobbeltarbejde hårdere og gøre endnu mere af husarbejdet, så kønsrollemønstret hjemme er som altid? Den løsning har jeg indtryk af, at mange benytter. Der er rigtig mange kvinder, som slider ud over alle grænser for at børnene ikke skal mangle en mor, som bager osv. De er Mor med stort m og sætter sig selv sidst i forhold til familien.outline-32972_640

Den slags ”ligestilling” synes jeg ikke om. Det er et tilbageskridt, når gifte kvinder i dag slider lige så hårdt i det ude og hjemme, som enlige mødre gjorde før i tiden. Hvor er gevinsten så henne ved at have en mand? Er det mon manden, som har snuppet denne gevinst i form af en pæn pensionsopsparing og en fin bil at køre i, alt imens hustruen ikke engang kan få et tekstil på grund af den forbandede bil, som sunget i en revyvise fra 60-erne?

Før vi fik bil

Fik jeg af og til et stykke tekstil 

Nu’ det helt sket med stoffet til klæ’erne 

Der er kun til sæ’erne…

(Fra ”Før vi fik bil” skrevet af Ewald Epe, 1965)

 

Sociologiske undersøgelser foretaget tilbage i 80-erne viste, at de fleste danskere mente, at i den ideelle familie er kvinden ikke hjemmegående på fuldtid, ej heller udearbejdende på fuld tid, men hun arbejder på deltid, mens manden arbejder fuld tid.

Det synes jeg stadig gælder. Det er utopi at tro, at en kvinde kan bo med mand, børn, hus og have i en forstad og forene dette med et krævende fuldtidsjob. Det ideelle for de fleste må være et deltidsjob.

Flere kvinder end man måske skulle tro, arbejder på deltid. I 2002 var det 30 pct. af kvinderne i den samlede danske arbejdsstyrke, som arbejdede på deltid. I 2012 var det godt 40 pct.

På denne baggrund var det måske en idé, om man vejledte unge piger bedre om, hvilke beskæftigelsesområder som giver mulighed for deltid og hvilke, som ikke gør. Det vil nogle måske mene er diskriminerende. Jeg vil mene, at det er at være realistisk, hvis man erkender, at kvinder har så mange forpligtelser uden for deres arbejdsliv, at det ikke er rimeligt at forvente sig, at kvinder lægger lige så mange arbejdstimer på arbejdsmarkedet som mænd.

Det er klart, at kvinder så ikke kan optjene samme løn og pension som mænd. Men det er der råd for:

Ann Lehmann Erichsen fra Nordea giver her tre råd til kvinder, der er eller ønsker at gå på deltid: 

1. Få beregnet, hvad din husstand skal indbetale ekstra på din pensionsopsparing, så du ender med det samme i pension, som hvis du var på fuld tid.

2. Indgå en ægtepagt, så du får del i din ægtefælles pension, hvis I skilles.

3. Gå op i tid, brug en barnepige og køb hushjælp til krævende pligter.

Kilde: DR.dk, 11.1.2013

 

Læs evt. mere om disse emner her:

Lori Gottlieb: ”Does equality kill sex?”, The Guardian 14.2.2014

Sanne Søndergaard: “Fucker ligestilling med knepperiet?

Ida Bischoff: ”Ligestilling i hjemmet ender oftere i skilsmisse”, BT, Berlingske Nyhedsbureau

Ditte Bannor-Kristensen: ”4 ud af 10 danske kvinder arbejder på deltid”, DR

 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!