ForsideKvinder og MændDiskriminationFalske voldtægtsanmeldelser bruges til hetz mod kvinder

Det er trist med falske anmeldelser, men nok ikke til at undgå når det drejer sig om purunge mennesker, som kan have svært ved at vide hvad der er tilladt og ikke tilladt – strafferetligt såvel som moralsk. Det er bare ærgerligt, at det let bliver til en mandepolitisk hetz, hvor kvinders troværdighed generelt antastes. Tingene bliver ofte blæst op af både politiet og af pressen med overskrifter som: ”15-årig løj om voldtægt” eller ”Sigtet for falsk anmeldelse”.

Mangler politiet mon fingerspidsgefühl, når de modtager anmeldelser fra kvinder? Er de for hurtige til at rapportere til pressen, når de får en henvendelse fra en ung kvinde, som måske har betroet sig til et familiemedlem, som efterfølgende har indgivet en anmeldelse? Burde det ikke vække mistanke, hvis en kvinde efter en ”gruppevoldtægt” kan give helt detaljerede beskrivelser af hver enkelt ”gerningsmand” ned til mindste detalje? Ville man kunne det, hvis man reelt havde været i situationen? Eller er det når man selv opfinder det hele, at det er så let at kende alle detaljerne? Jeg ved det ikke, da jeg heldigvis aldrig har været ude for den slags.

Lige nu har politiet i Odense rejst sigtelse for falsk anmeldelse imod den 15-årige pige, som hævdede at hun var blevet voldtaget af tre drenge en morgen, da hun var på vej til skole. Center for voldtægtsofre bekræftede, at der havde fundet overgreb sted på pigen. Senere skriver pressen, at der intet seksuelt var foregået på vej til skole den pågældende morgen. Men hvad var det mon så for et overgreb, som voldtægtscentret havde konstateret? Tog de fejl? Eller misforstod pressen? Eller VAR pigen udsat for et overgreb, men tør ikke stå fast på sin anmeldelse? Eller var anmeldelsen falsk, men et nødråb – måske på grund af et andet overgreb imod pigen?

Synes DU at politiet gør ret i at rejse sigtelse imod den 15-årige for falsk anmeldelse?

Personligt synes jeg de skulle lade hende gå og lade de sociale myndigheder og skolen få en snak med hende angående eventuelle problemer. Hun har skabt postyr og politiet har brugt tid på denne sag, som de kunne have brugt på andre ting. Men der er vel også andre borgere, som bruger offentligt ansattes ressourcer mere end godt er uden at få en regning/sigtelse efterfølgende. For mig er et helt afgørende kriterium for om jeg betragter en falsk anmeldelse som kriminel, om den har været rettet imod konkrete personer, som har lidt skade derved.

For DERES skyld kan der være grund til at straffe. For at forebygge, at enhver kan rette anklager imod hvem som helst helt uden konsekvenser. I så fald støtter jeg, at man retsforfølger. Ellers anser jeg det for spild af ressourcer og negativt for reelle ofre, da de kan føle sig skræmt fra at gå til politiet.Lad os huske på, at der er vigtigere ting politiet kunne tage sig af. Lige nu skrotter politiet 140.000 sager! Mange ringer forgæves til politiet og får ikke hjælp. Så jeg synes klart at politiet burde prioritere deres kræfter anderledes.

http://www.tv2fyn.dk/article/167730:Krimi–Pige-voldtaget-paa-vej-til-skole

http://www.fyens.dk/article/1063586:Krimi–15-aarig-skolepiges–voldtaegt-var-loegn

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/09/15/08/0403-83/index.xml

http://www.bt.dk/article/20080916/nyheder/709170002http://www.information.dk/153643

http://avisen.dk/blogs/nanna/myte-at-retssystemet-skulle-vaere-mildere-mod-kvinder_17594.aspx

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!