ForsideKvinder og MændMændEr hjemmets hjernearbejde for svært for mænd?
Nu har jeg set afsnit to i serien ”Hjælp – min kone er skide sur”, hvor jeg synes jeg oplevede to ting – traditionel mandehørm a la mænd, poker og billiard – eller hvad det nu var de mænd syntes var så vigtigt, for jeg må indrømme, at jeg ikke hørte så meget efter… og så – hvilket overraskede mig en del – regulær kællingesnak. Denne kom fra Asger Aamund, som påstod om yngre kvinder at ”de skriger og råber indtil de får deres vilje”. Dette mente Aamund var i modsætning til gode gamle dage, hvor kvinden jvt. Aamund kendte sin plads.

I betragtning af at Asger Aamund er en højt estimeret kommentator om erhvervslivets forhold, forekom hans tankesæt temmelig skræmmende. Især da han hævdede, at mænd hellere ønskede et parringsforhold end et parforhold.

Ja, ordspillet er da sjovt fundet på, men at frakende mænd almindelige sociale og menneskelige behov for nærvær, fællesskab og samhørighed er meget langt fra almindelige mænds virkelighed. Men færdes man på direktørgangene, så er det nok et så forkælet, serviceret og luksuspræget liv, at man sikkert let kommer til at føle sig mere hjemme i virksomhedernes paladser end i sit eget hjem. Sådan kan jeg godt forestille mig, at mennesker i topstillinger kan have det.

De øvrige medvirkende mænd indtog alle den naive drengede position, ifølge hvilken alt handler om at lege videre og så overlade hjemmets hjernearbejde til den kvindelige partner. Man kan altså konkludere, at ligestillingen ikke er nået særlig langt hos disse mænd, som tror at opgaverne i hjemmet begrænser sig til afgrænsede praktiske gøremål. Den vigtigste opgave – at holde styr på det hele – vil disse mænd åbenbart ikke deltage i.

Det er ellers noget af det vigtigste, når man har børn, for deres forpligtelser i skolen og udenfor skolen fylder rigtig meget i dag. Hjælper de voksne ikke børnene tilstrækkeligt her, risikerer de ikke at leve op til skolens krav. Især drengene risikerer at blive tabt, hvis deres fædre ikke påtager sig at vise dem, at mænd godt kan finde ud af den slags. For hvis far ikke engang kan, hvorfor skulle sønnen så kunne?

Det var pudsigt at opdage, at begrebet ”familiefar” ikke rigtig lod til at sige disse mænd noget. Som om det ikke var indbegrebet af maskulinitet – mænds selvrealisering. Familiefædrene griner da af disse drengemænd, som holder fast i deres pupertære fortid uden at vide, hvad de går glip af.

Det blev også anført, at mænd har et behov for et frirum, at kunne samle tankerne i enrum. Ja, det er blevet fremført siden bogen om, at mænd er fra mars og kvinder fra venus og man har vel lært lektien. Eller skulle man sige endnu et dogme. For mon ikke dette bare er almenmenneskeligt – som så mange andre behov, som gang på gang udråbes til at være særlig vigtige for mænd. Vi er ikke så forskellige. Dog synes ansvarsfølelsen overfor familiens nødvendige aktiviteter som at holde kontakt med familiens netværk i meget høj grad at påhvile kvinderne. Det ville jeg ønske mænd blev bedre til, for det er jo ikke altid der er kvinder til at stå for disse ting.

 

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!