ForsideKriminalitetEn mors advarsler blev ikke hørt
Livstidsdømt

En amerikansk mor Hera McLeod tiggede og bad i løbet af foråret og sommeren 2012 dommeren om ikke at give faderen Joaquin Shadow Rams uovervåget samvær med hendes lille spæde søn Prince McLeod Rams. Men lige lidt hjalp det. Faderen fik uovervåget samvær.

LivstidsdømtI september 2012 havde Prince feberanfald mens har var på samvær hos sin far. Det gav faderen ideen til, hvordan han kunne begå et camoufleret mord på barnet.

Fjerde gang Prince var på samvær hos sin far blev han kvalt, hvorefter faderen ringede efter ambulance og hævdede, at det var sygdom, som var årsagen til at drengens vejrtrækning var stoppet.

Barnet blev forgæves forsøgt genoplivet, men blev erklæret død dagen efter den 20. oktober 2012. Lille Prince nåede kun at blive 15 måneder gammel.

Siden er der gået fem år. Men nu i 2017 er faderen  Joaquin Shadow Rams blevet idømt livsvarigt fængsel for at have planlagt at dræbe sønnen kort efter dennes fødsel, hvor han i september 2011 – da sønnen var to måneder gammel – tegnede livsforsikringer, som ville give ham en stor sum på mere end $ 500.000 i tilfælde af sønnens død.
Men det var svært at nå så langt, for manden var særdeles dygtig til at fremstå uskyldig. Men sporene efter ham skræmmer. Således døde hans tidligere hustru også på en måde, hvor han kunne være gerningsmanden. Også her var der en livsforsikring, som kunne være motivet. Hans mor døde tilsyneladende af et selvmord og han fik hendes livsforsikring. Men der er mistanke imod ham i disse sager. Han skulle også have voldtaget søsteren til den nu dræbte lille dreng. Det var efter dette, at moderen var flygtet fra ham med drengen.

Men trods alle disse sager, som moderen fremlagde i retten inden manden fik uovervåget samvær, nægtede dommeren at lytte til hende. Hun har fortalt, at han sad arrogant og læste e-mails på sin computer imens han med et halvt øre hørte hendes forklaring!

Nu er den uoprettelige skade sket, fordi man ikke ville lytte til en kvinde, som kæmpede alt hvad hun kunne for at beskytte sit barn.

Kilder:

The Women´s Coalition

Va. father found guilty of murdering baby son for life insurance

MATTHEW BARAKAT, Associated Press; Jeff Goldberg / ABC7

Torsdag April 13, 2017

WJLA, Washington, D.C.

http://wjla.com/news/crime/verdict-expected-in-murder-trail-of-father-accused-of-killing-son-for-life-insurance

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!