ForsideFamiliepolitikBarselDu behøver ikke gå på barsel, for at være en god far!

Forslaget om mere øremærket barsel til mænd vender den tunge ende nedad, for kvinder med små indkomster og hårdt arbejde har mere brug for barslen end akademikerkvinder, som oftere har nedsat tid og kan arbejde hjemmefra. Kvinderne mister indkomst i ti uger og må så passe barnet uden at få noget at leve af, hvis manden ikke kan eller vil tage sine barseluger. Det går ud over kvinden, barnet og hele familien. Hvad familierne behøver er ikke formynderi, men frie valgmuligheder!

Vi kvinder skal ikke være superkvinder. Nogen behøver mere barsel end andre. Og nogen børn har mere brug for deres mor i barselstiden end andre. Ligestilling beror på meget andet, end hvem der passer barnet i dets første leveår. En far kan få stærke og gode relationer til sit barn selv om moderen havde hovedansvaret i spædbørnstiden. Antallet af bleer, man har skiftet, er ikke det afgørende.

Sorry but your country is blacklisted due to high spam amount!
You are not allowed to post any comments!